Pay it forward…

Jeg elsker Danmark og jeg er så taknemmelig for min opvækst, og alt det jeg har med i bagagen pga. hvor jeg kommer fra. De fleste af os danskere er virkelig priviligerede i forhold til mange andre i denne verden, og det skal vi huske på hver eneste dag…

He put a huge smile on my face....Thank you!

He put a huge smile on my face….Thank you!

Når det er sagt kan og skal vi selvfølgelig stadig lære meget af det store udland – de små ting som at… være bedre til at anerkende hinanden, og give hinanden komplimenter. Det virker som sagt, måske som en lille bitte ting, men det kan gøre en kæmpe forskel for det pågældende menneske, og hvorfor ikke bruge de 2 sekunder det tager og måske ændre et andet menneskes dag til noget positivt.

I Danmark er vi alt for dygtige til at holde os for os selv, ikke se fremmede i øjnene på gaden og da slet ikke indlede bare den mindste samtale med folk vi ikke kender – og det er sgu synd synes jeg.

Her i Los Angeles er det nærmest det stik modsatte – og det kan man elske eller hade – men jeg er VILD med det. Folk er ikke bange for at anerkende hinanden, og se hinanden i øjnene og smile, og endda komme med en lille kæk bemærkning eller replik, som næsten altid fremprovokerer et lille smil – og det er sgu da skønt.

Komplimenterne sidder løst på mange Angelinoer – om det er kvinder eller mænd eller dyr – ser man noget man kan lide, så siger man det – no matter where and when, og det er altså en fantastisk egenskab. Det er ikke fordi det betyder at man skal stoppe på gaden og indlede en lang samtale – det er som regel bare i forbi farten “Love your outfit”, “Great laugh”, “Have a great day” – anything – og så videre i livet. Men jeg kan enormt godt lide at man anerkender hinandens eksistens og gør det til noget enormt positivt, og det ville jeg som sagt ønske vi danskere kunne være bedre til.

Idag da jeg var på Starbucks for at hente en hurtig kaffe, sad der en ældre mand og åbnede en pakke han havde fået af to andre ældre mænd der også sad ved bordet med ham. Jeg er ret sikker på at han var hjemløs, og de ligesom havde et bånd med ham. I pakken var der så en t-shirt, og  idet han åbnede den fik vi øjenkontakt, hvorefter han stolt viste mig den, og spurgte hvad der stod på den før han selv kiggede. Jeg sagde at det var en flot spiderman t-shirt, og så at han allerede havde en ghostbuster t-shirt på, og sagde at jeg var sikker på den ville klæde ham super godt. Jeg smilede, tog min kaffe og gik hen imod døren – hvor efter han RÅBER gennem hele butikken: “I know you’re name probably isn’t WOW, but it should be” – lmao 😉 – “Hahaha, Thank you so much, and have a great day” vente jeg om om og sagde, og gik ud derfra med verdens største smil.

Alt i alt havde vi måske 30 sekunders interaktion og der lå jo intet dybere i det, men det var positivt for os begge to og gjorde et ellers kedeligt Starbucks besøg til en dejlig oplevelse, og jeg smilede længe efter og har stadig et smil på læben når jeg tænker på det.

Og hvorfor ikke blive bedre til at putte et smil på hinandens ansigter? Det kræver så lidt (læs:intet) og betyder SÅ meget.

Så lad os for fanden alle sammen gøre en indsats og PAY IT FORWARD!!!

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Pin on PinterestEmail this to someone

Leave a Reply