Workshop på Teatret ved Sorte Hest!

Næste år skal mit teater – Teater Nips (som jeg har sammen med mine fantastiske veninder og kollegaer, Laura Christensen og Neel Rønholt) – lave en ny forestilling på Teatret ved Sorte Hest.

 

Dette er vores første forestilling siden vi spillede “Core” på Østre Gasværk for snart 4 år siden, og vi glæder os meget. Det er den talentfulde dramatiker Anna Bro, der skal skrive forestillingen og det er en af mine absolutte yndlingsinstruktører, Maria Vinterberg Walbom, der skal instruere. Jeg har før lavet forestillingerne “Amokløb” og “Vicious” med Maria.

Selvom det først er til Januar vi skal igang med prøver (premiere i Marts), så havde vi i sidste uge en workshop, hvor Anna havde skrevet ca. 50 sider, som vi kunne arbejde med og derved finde karakterene og stilen, og Anne kunne blive inspireret til, hvad der skulle ske osv. Det var den fedeste uge – det er sjældent, at man får lov til at være med til at forme sin figur så tidligt i processen, og vi kunne alle komme med ideer og input, og få lov til at udvikle historien sammen med Anna. Om hun så lytter til os bliver spændende ;)…. – men det var fantastisk at være med til, og nu kan vi slet ikke vente til, vi skal igang – det bliver 8 meget lange måneder….

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Pin on PinterestEmail this to someone

Så er ugen igang…

 

Efter en hård weekend med bl.a. middage på Pastis og Retour Steak med efterfølgende byture så kan det godt være hårdt at vågne mandag morgen…

Men jeg startede som altid ugen med en hård omgang boksetræning hos Ashira Oure i Wellcome fitness. Jeg har bokset hos Ashira i ca. 4 år efterhånden, og det er sindsygt hårdt men samtidig så fedt – jeg har aldrig været i bedre form. Hos Ashira er der ikke noget, der hedder ikke at orke eller at give op – han presser en til det yderste, og man får flyttet sine grænser og bliver stærkere og hurtigere, end man havde drømt om. Denne mandag var som sagt ekstra hård efter weekenden udskejelser – men jeg kom derned, kæmpede, og bagefter har men det jo SÅ godt. Vi havde en fantastisk træning og mit humør var i top.

 

Bagefter havde jeg bestilt tid til en ansigtsbehandling – Diamantslibning – hos Clinique Camille i Holdbergsgade. Det foregår ved, at Camille sliber de øverste døde hudceller væk, og fjerner de små linier. Det efterlader huden helt babyblød og fin. Jeg får det gjort ca. hver 2 måned, og det lyder  meget voldsommere end det er :). Jeg har efterhånden givet en del af mine venner en i gave, og de er alle sammen blevet “afhængige”. Det gør på ingen måde ondt, og man har det så skønt bagefter.

Diamantslibning hos Camille...

Så har jeg vist os forkælet mig selv nok, og jeg er klar til at gå en uge fyldt med møder, optagelser, fødselsdage og meget meget mere i møde….

 

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Pin on PinterestEmail this to someone