Om altid at udfordre sig selv…

Nogle ville mene at lave det liv jeg jeg lever – med alt den usikkerhed det medfører osv. – er udfordring nok i sig selv, men siden jeg jo aldrig har prøvet andet – og derfor ikke kender til andet – så er jeg selvfølgelig ikke enig…

Humøret er højt...

Humøret er højt…

Jeg prøver altid at udfordre mig selv og rykke mine grænser – specielt fysisk – og jeg vil aldrig føle at jeg “platauer”, men prøver altid at blive bedre, stærkere og hurtigere.

Jeg har en… god veninde – Clara – som er præcis lige som mig, og vi udfordrer derfor også hinanden, hvilket ofte medfører nogle ret vanvittige påfund…og denne gang var ingen undtagelse.

Vi fandt ud af at der var nogen der havde lavet en “hikingrute” i bjergene mellem Los Angeles og Palm Springs – omkring the Baden Powell summit – som var et “marathon” – dvs. 42km hike i bjergene, og de havde gået den på 13 timer.

Det tog vi selvfølgelig som en udfordring – og vores mål var at gøre det på 10 timer!

SÅ smukt....

SÅ smukt….

Vi valgt en dag, og jeg hentede Clara kl 5.30 om morgenen, så vi kunne køre de små 2 timer der var ud til hiken, og derefter nå at gå den, og samtidig have en buffer (hvis der skulle ske noget uventet) for at kunne nå ned at bjerget inden det blev mørkt. For det ville trods alt være for surt og farligt at strande deroppe natten over, da der findes mange skræmmende ting i de bjerge – ud over bare det at det er skide farligt at gå på de bitte små skrænter med et “drop” på hver side, uden at kunne se noget som helst – det er vanvittigt nok i dagslys skal jeg hilse og sige!

Vi havde begge en rygsæk med lidt mad og vand, og ellers bare os selv og vores LA sportstøj (dvs. sommer) og en ekstra trøje i tasken….afsted med os.

Clara - min yndlings partner in crime...

Clara – min yndlings partner in crime…

De første 4 timer op af bjerget var seriøst lodrette – SÅ stejle – men vi kæmpede os op (og det kunne mærkes i ballerne) og nåede toppen. Der var SÅ SÅ SÅ vanvittigt smukt.

Vi gik igennem skyerne på vejen op og kunne derfor nyde udsigten over skyerne fra toppen. Ret vildt.

Vi lagde godt mærke til at der stadig var sne hist og her på vejen op af bjerget, men det tog vi ikke så tungt på det tidspunkt….hvilket måske set i bakspejlet, ikke var så smart :)

Vi skulle derefter gå langs bjergrykken i de næste ca. 3-4 timer, og her ændrede alt sig. FUUUUUCK.

Pludselig var vi omringet af skyen, og vinden var SÅ stærk, samtidig med at det regnede og var så afsindigt koldt, at jeg næsten ikke kan beskrive det. Der var nu sne mange steder, hvilket gjorde det ret svært at gå, og bevæge sig.

Kunne de ik bare have tjekket vejrudsigten? Tænker du måske. Jo, og det havde vi skam også – den sagde sol og dejligt vejr – så tak for det!!!

Hahahah – jeg kan seriøst ikke huske at have frosset så meget nogensinde, men vi satte tempoet op, og så var det jo bare med at komme videre – der var jo ligesom kun én vej frem :)

Ja lidt krigsskader kommer der vel altid...

Ja lidt krigsskader kommer der vel altid…

Vi klarede den da også, og efter ca 8-9 timer, kom vi endelig til den sidste del af hiken, som vi vidste ville føre os ned af bjerget og hjem.

Jeg kan godt love at vi var trætte nu – vi havde gået non stop uden pauser, og vi vidste at den sidste del var super smal og farlig – og det er jo netop når man er træt at ulykkerne sker – og det skulle vi ikke nyde noget af.

Vi satte derfor farten lidt ned – og kæmpede os ned af bjerget. Jeg tror måske det er den længste time i mit liv – omkring hvert hjørnede håbede vi at se bilen i det fjerne, så vi kunne se vores mål med vores skiftetøj og varme….

Og ENDELIG efter 10 timers hård kamp var den der pludselig – vores savior – og vi havde endnu engang flyttet vores grænser og kæmpet os igennem noget hvor mange havde givet op – og den følelse – følelsen af at have klaret det, og netop ikke givet op – selvom alt var imod os – er SÅ fantastisk og er sådan et rush.

Jeg ved at der ikke går længe før vi igen begiver os ud på nye eventyr…det bliver spændende at se hvad det næste bliver…

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Pin on PinterestEmail this to someone

Leave a Reply