NewLives – hold kæft det er vigtigt…

…jeg er lige kommet hjem fra et brainstorming møde i NewLives – en organisation der kæmper for at hjælpe kvinder der er udsat for Human Trafficking – hvor jeg arbejder som frivillig.

......

……

Vi er ca. 10 frivillige i NewLives, og det er en blanding af nogle super seje mennsker, med hver deres kompetancer. Vi er meget forskellige, og alle gode til noget indenfor hvert vores område – og jeg tror, og håber, at vi derfor kan gøre en forskel.

Vi er lige nu i gang med at lave en kæmpe kampagne/event som skal løbe af stablen i Oktober 2013 – sideløbende med vores arbejde til hverdag, hvor vi prøver at hjælpe kvinder der er udsat for Human Traficking (menneskehandel), med at finde en vej ud af helvedet.

Selvom vi jo er en lille organitation der kæmper mod en af verdens allerstørste kriminaliteter, så synes jeg at det er en ufattelig vigtig kamp, og jeg er stolt af at være en del af den.

Vi havde idag en sej kvinde med til mødet – som NewLives faktisk har hjulpet med at komme ud af prostitution – og hun har fået et helt nyt liv, og det gjorde mig endnu engang bare så ulykkelig at høre hendes historier, om det liv disse kvinder tvinges til at leve, og hvad mennesker bliver udsat for af vold, voldtægter, stoffer, trusler og ting vi andre ikke engang kan forestille os.

Og endnu engang sad der her en kvinde foran mig der ikke ønske medlidenhed, medynk eller lign., men som blot ønskede et bedre liv for de kvinder der ikke var lige så heldig som hun selv og var sluppet ud af helvedet.

Vi MÅ og SKAL ha sat en stopper for Human Trafficking – det er simpelthen ikke til at fatte at vi lader det ske i 2013 – har vi intet lært af historien???!!!

 

 

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Pin on PinterestEmail this to someone

Leave a Reply