En hæslig aften og en stor forskrækkelse…

Igår skete noget af det som man som hundeejer frygter allermest – nemlig at ens hund bliver ramt af en bil!

Det har ihvertfald altid været min store frygt, især da vi bor midt i byen og Carlo på ingen måde er bange for hverken biler eller cykler…

NO FUN!!!!

NO FUN!!!!

Jeg har faktisk ingen ide om hvad præcis der skete. Det gik så frygtelig stærkt…

…det eneste jeg ved er at jeg havde taget ham ud af bilen og sat ham ved mine fødder som jeg altid gør – mens jeg ville have fat i hans snor og min taske. Pludselig hørte jeg et højt skrig og så en masse tumult, og før jeg vidste af det havde jeg en rystende og hylende hund ved mine fødder.

Jeg prøvede at røre ved ham, men han skreg når jeg prøvede, og der kom en cyklist der fortalte mig at han var blevet ramt af en bil.

Jeg blev SÅ chockeret og prøvede desperat at finde ud af om han var okay. Først troede jeg at han kunne gå, men så opdagede jeg at han ikke brugte sit højre bagben, og da jeg løftede ham op så jeg en stor flænge i poten, samt en på maven.. FUUUUCK.

Han virkede stadig ved okay mod, men jeg kunne slet ikke holde tanken ud om at han skulle være kommet alvorligt til skade. Jeg fik fat på Gustav og vi kørte ud til Københavns dyrehospital i Valby, hvor de var super søde og han kom til med det samme.

Dyrelægen kunne ses at han skulle syes nogle steder, og hun ville også tage nogle røgten billeder for at sikre sig der ikke var nogle indvendige skader, så vi fik besked på at komme tilbage ca 3 timer senere, da han skulle bedøves m.m.

Det var 3 forfærdelige timer – jeg følte mig som et SÅ dårligt menneske, og jeg kunne slet ikke holde tanken ud om at det var min skyld at han var kommet til skade. Han er jo bare en hund, hvor skulle han vide fra at biler er røv farlige…

Lille manden post hospitalsturen....

Lille manden post hospitalsturen….

Endelig ringede de fra hospitalet og sagde at han var blevet syet og havde brækket et led i foden, men at det ville vokse sammen, og at der ikke var sket andet.

Han har været SÅ enormt heldig, selvom de næste uger med hætte og forbinding ikke bliver verdens sjoveste – og jeg har fandeme lært min lektie.

Det var et chok for livet, og selvom han allerede nu virker glad og som om alt er glemt (heldigvis), så er jeg ret sikker på at den grumme oplevelse vil sidde i mig længe.

For jeg elsker sgu den lille mand!!!!

 

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Pin on PinterestEmail this to someone

2 Responses

  1. Stine

    Stakkelse lille hund – og sikke et chok, det må have været for dig! Håber han kommer sig hurtigt igen – god bedring til Carlo i hvert fald :)

Leave a Reply