Det er sgu farligt at cykle…

Jeg havde her i weekenden den mest ubehagelige oplevelse…

Min stakkels lille cykel...

Min stakkels lille cykel, der skulle så grueligt meget igennem, men som heldigvis er “reddet” igen nu…

Jeg kom cyklende i højt humør ned af Vesterbrogade ved højlys dag med Carlo (min hund) i cykelkurven – på vej hjem fra et møde.

Pludselig svinger en…

…taxadør lige op i mig og slynger mig – og stakkels Carlo – op i luften og ind på fortovet – og Carlo lander et godt stykke væk.

Jeg kunne på ingen måde have set det komme, og jeg kan huske at faldet ligesom skete i slowmotion, så jeg nåede at tænke “ohhh fuck”! “Heldigvis” tog jeg fra med mine knæ og min højre hånd, og der skete ikke noget med mit hoved – ud over en meget øm nakke, da den har fået et slag!

Mit håndled er også meget ømt, men heldigvis ikke brækket, og mine ben – specielt mit venstre ligner noget der er løgn – jeg har fået et ordentligt trælår, og humper lidt rundt – men jeg vil sige at jeg slap utrolig heldigt fra det! Det kunne være gået SÅ galt – og jeg har også tænkt på hvis det car sket til den anden side, og der ikke havde været cykelsti så jeg var blevet kastet ud på kørebanen…

Fuck – tør slet ikke tænke på det! Og så kan jeg godt overleve at ligne en lille pige der har leget lidt for vildt, og derfor har sår og blå mærker over alt!!!

Av - det er sgu ikke ik kønt syn...

Av – det er sgu ikke ik kønt syn…

Min cykel var dog ikke helt så heldig, og jeg var mega rystet – jeg rystede bogstavlig talt over hele kroppen – og jeg ville bare væk og hjem så hurtigt som muligt.

Jeg fik fat i en taxa – den der havde været med i ulykken var bare kørt med det samme!!!! Tak for hjælpen, idi..!!!

Men jeg må dog sige at folk på gaden var søde til at hjælpe mig, og fange lille stakkels Carlo der var skræmt fra vid og sans, og tjekke om jeg var okay osv. Damen der havde åbnet døren var også super rystet og havde selvfølgelig ikke gjort det med vilje, men jeg vil blot sige at vi sgu alle skal lære at passe bedre på hinanden i trafikken.

Jeg ved godt det lyder så helligt, men noglegange skal man sgu have sig en lærestreg for at tænke sig lidt mere om, og jeg kan mærke at denne oplevelse har sat sine spor i mig.

Vi skal virkelig huske at tage mere hensyn til hinanden, kigge os bedre for, vise respekt for andre og bare have lidt mere tålmodighed – og det gælder ALLE – både bilister og cyklister.

De to sekunder man kommer hurtigere frem, ved at dreje eller åbne døren uden at kigge, køre overfor gult/rødt osv. – er seriøst SÅ sindsygt farlige og absolut ikke så vigtige i forhold til de konsekvenser de kan have!

Så pas lidt bedre på hinanden og lad os have lidt mere overskud derude.

Nu vil jeg tage babysteps og se om jeg kan få mig selv tilbage i sadlen, og ud i det blå…

Det var virkelig en monster skræmmende oplevelse – som heldigvis endte okay godt – men den sidder sgu stadig i kroppen!!!

 

 

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Pin on PinterestEmail this to someone

Leave a Reply