Årets første dukkert…

Uhhh, det er stadig en kold morgen, selvom solen kæmper for at komme frem…

Jeg er virkelig dårlig til at bade i havet i Danmark, fordi jeg syntes at vandet er SÅ koldt! I udlandet ELSKER jeg at bade, men herhjemme skal man normalt tvinge mig i – gerne med en bestikkelse af noget dejligt, når det er overstået! Det er egentlig mærkeligt, for jeg elsker at gå i sauna og så i  krokodillebad (det helt kolde) bagefter, men i havet er det bare noget andet…

Den fine nye badebro…

Men i søndags skete der et mirakel – haha – jeg vågnede tidligt, og en af mine venner og jeg besluttede os for, at vi skulle bade (eller at han skulle bade og jeg kigge på…)! Vi kørte ud til Svanemøllehavn, hvor de har bygget en fin badebro, og det var jo som sagt meningen, at jeg bare skulle kigge på ham bade. Men fanden tog ved mig, og jeg kom sgu i!!! S… det var koldt! Men jeg gjorde det, og jeg er meget stolt af mig selv….og hvem ved, måske det sker igen inden for den nærmeste fremtid…

Så er vi på vej ud….

Bagefter er det jo altid meget rart…

…især når solen for alvor kommer frem!

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Pin on PinterestEmail this to someone

Leave a Reply